Event Detail

Live-maling med Some Other Waves

Aarhus

Sign up deadline exceeded

30. may. 2024, 18:00 - 20:00

Aarhus

About

Kom forbi og oplev Some Other Waves live-maling i den gode sags tjeneste.

Magasin indgår i sommeren 2024 et samarbejde med Psykiatrifonden – vi bliver nemlig nødt til at tale om elefanten i rummet. De fleste af os vil på et tidspunkt i livet få en psykisk sygdom, ligesom mange af os er pårørende til en ven eller et familiemedlem med psykisk sygdom. Alligevel har de fleste af os nemmere ved at tale om at have ondt i benet end i sindet.

For at sætte fokus på dette emne vil en flok farverige elefanter indtage Aarhus og udgøre en gratis og familievenlig kunstrute gennem Aarhus’ historiske gader og stræder. I ni elefantastiske uger kan både lokale og turister gå på opdagelse i byen og finde de mange elefanter mellem de store seværdigheder og byens gemte perler. Alle elefanter er unikke kunstværker skabt af diverse kunstnere. Hos Magasin værner vi om at støtte unge talenter og vi vil derfor forsætte vores tidligere samarbejde med Some Other Waves om at skabe dette helt unikke kunstværk i den gode sags tjeneste.

D. 30 maj vil du kl. 18-20 kunne opleve Some Other Waves male Elefanten, med deres karakteristiske illustrationer inspireret af menneskekroppe og diverse elementer fra havet. Du vil også have mulighed for at få trykt motiver, specielt udviklet til Magasin, på din egen T-shirt eller tote-bag eller købe en af Magasins produkter til formålet.

Elefanten vil efterfølgende kunne opleves på Lille Torv over sommeren.

Location

Aarhus, Immervad 2, 8, 8000 Aarhus